Jeg bliver løbende spurgt hvordan man nemmest flytter data fra en SQL Server Express til en SQL Server i produktion. Indtil for nylig har jeg henvist til et par scripts og makroer, men nu har SQL Teamet (endelig) frigivet en RC (release candidate) af SQL Server Hosting Toolkit som kan kan hjælpe med til at flytte både skema og data til produktion.

Læs mere på ScottGu's blog hvor han (og hans medarbejdere) altid bruger meget energi på at gøre blogindlæg til spændende og informativ læsning. Hvis du er ASP.NET-udvikler bør du kende Scott Guthrie - det er i høj grad hans fortjeneste at ASP.NET er så effektivt som det er i dag. Læs løbende hans blog - den er guld værd.