Jeg har en rimelig booket kalender de kommende tre måneder. Jeg holder lige lidt barsel og starter herefter 7. februar med TechTalks hos Microsoft omkring VSTO. Hvis du ikke kender VSTO eller gerne vil igang med at lave spændende .NET applikationer i Office så mød endelig op (København, Odense og Aalborg). Læs mere her hvor du også kan læse lidt mere om foredraget. Deltagelse er gratis.
Ligeledes for Microsoft har jeg et par migreringsdage hvor jeg en dag fra 9 til 16 taler om hvordan man bedst flytter fra ASP3 til ASP.NET2. Næste gang er 14. februar (Århus) og 16. februar (København), og igen 25. april (Århus) og 27. april (København). Læs meget mere her. Deltagelse er gratis.
For SAM-DATA har jeg en del ASP.NET2-foredrag rundt omkring i landet med start 22. marts i Aalborg og sidste foredrag 20. april i Odense. Læs mere her hvor tilmeldning også kan ske. Deltagelse kræver medlemsskab af SAM-DATA eller en mindre betaling.
Jeg håber du finder nogle af foredragene interessante og møder op.