Friday, October 10, 2008

Der er virkelig riv i VSTO udvikling (Visual Studio Tools for Office) i øjeblikket. Jeg kan personligt mærke det på en kraftig stigning i forespørgsler om konsulentbistand fra virksomheder som ønsker lidt hjælp til hvordan de bedst bruger VSTO til enten nyudvikling eller VBA konverteringer. Samtidigt har jeg holdt en foredrag om Office udvikling i flere sammenhænge, og der kommer en del mennesker hver gang.

Alt den interesse for Office udvikling med VSTO er egentlig ikke overraskende - det skyldes sikkert at VSTO med version 3.0 SP1 er blevet nem at arbejde med og giver en masse muligheder, at Office 2007 er ved at være rullet ud i mange virksomheder (eller der er planer om konvertering), og at det nye filformat Open Office XML (som dog ikke direkte er tilknyttet VSTO) bliver nemmere at arbejde med grundet diverse downloads (herunder især SDK 1.0/2.0).

Jeg har de sidste par måneder fået en del henvendelse fra udviklere (både VBA og .NET udviklere) som har spurgt om jeg ikke ville lave et grundlæggende kursus i VSTO udvikling, og derfor har jeg valgt at starte et par hold i København (på ITU) og Århus (på Erhvervsakademiet) i starten af næste år. Kurset bliver holdt over tre eftermiddage i januar og består af tre forelæsninger af mig, samt muligheden for at lave opgaver/labs i mellem forelæsningerne. Samtidigt vil der være et site hvor vi alle kan kommunikere sammen.

Grunden til at jeg er gået væk fra det traditionelle to/tre dages kursus skyldes dels at jeg slipper for en masse logistik omkring maskiner, lokaler, frokost, kage, kaffe med videre, og dels fordi jeg ved at nogle deltagere udelukkende vil være med til forelæsningerne og ikke har tid/overskud til at lave opgaver. Samtidigt har jeg god erfaring for at holde kurser med pauser på 7/14 dage mellem sessionerne fordi det giver deltagerne bedre mulighed for at læse op og øve på noget de eventuelt ikke fik fat i første gang. Slutteligt har formen på kurset naturligvis også betydning for prisen.

På kurset vil følgende emner blandt andet blive dækket:

  • Overordnet information og introduktion til Visual Studio Tools For Office version 3.0 – herunder information om VSTO runtime og Office Primary Interop Assemblies (PIA) samt en gennemgang af de forskellige muligheder.
  • Gennemgang af diverse værktøjer der bruges i forbindelse med VSTO/Office udvikling - herunder AddinSpy og VSTO PowerTools.
  • Udvikling af dokument- og skabelon baserede løsninger i Word og Excel.
  • Udvikling af applikation baserede løsninger (add-ins) til Word, Excel og Outlook.
  • Udvikling af forskellige typer brugerflader i Office – herunder Ribbon, Action Pane, Custom Task Pane, SmartTags, menuer og form regions (Outlook).
  • Deployment af VSTO løsninger – herunder brug af ClickOnce og certifikater.
  • Overordnet gennemgang af objektmodellerne for de tre mest benyttede Office-applikationer – Word, Excel og Outlook.
  • Et kig på nogle af de andre muligheder for Office udvikling – herunder udvikling af Excel UDF (User Defined Functions), brug af OpenXML SDK til at arbejde programmeringsmæssigt med eksempelvis Word eller Excel-filer, og automatisering af Office fra eksempelvis en standard konsol applikation.

Du kan læse meget mere kurset, datoer for afholdelse, pris med videre på følgende adresse

http://vstokursus.cronberg.dk

Det er ligeledes der du kan foretage en tilmelding.

Du er velkommen til at kontakte mig hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer.