Tuesday, May 30, 2006

Så kom vi igennem den sidste aften med ”Live” programmering (se evt her) og ligesom sidste gang syntes jeg det gik fint. Der var en del deltagere og der var mange gengangere fra sidste gang hvilket jeg tager som et godt tegn.

Vi kom faktisk de planlagte punkter igennem med 5 minutters margin og nåede derfor at tale om/se

  • Versionsstyring (fortsat fra sidste gang – SourceSafe)
  • Gennemgang af kernen (se også her)
  • Unit test (med NUnit og til en vis grad også VS)
  • Udvikling af en web brugerflade – herunder brug af ObjectDataSource
  • Udvikling af en web service grænseflade
  • Udvikling af en WinForm brugerflade (mod web service)
  • Udvikling af en Word (VSTO) brugerflade (mod web service)
  • Lidt info om mobile applikationer

I modsætning til sidste indlæg er der ikke noget kode til dette indlæg, idet der bortset fra UnitTest i realiteten ikke blev skrevet så meget kode (brugerfladeudvikling ovenpå en effektiv kerne er sjældent særlig kompliceret). Hvis du var med og gerne vil se noget konkret kode så giv mig endelig et prej – så lægger jeg det op.

Husk, at du kan finde links her - har opdateret med de ekstra links vi talte om igår (herunder XMethods).

Det var første gang jeg for alvor brugte denne form for foredrag (ingen slides - kun demo med tilhørende teori i 2 x 3 timer) og jeg kan egentlig meget godt lide den. Den er noget mere udfordrene end almindelig undervisning eller foredrag men også meget sjovere for mig. Samtidigt er det også en måde at forsøge at løse det klassiske problem som findes i alle foredrag (udover talerens evner ;-)) at folk næsten altid har meget forskelligt niveau – nogen kan eksempelvis rigtig meget .NET og nogen kender kun til JAVA og er derfor på bar bund få så vidt angår .NET. Man kommer dermed meget nemt til at kede nogen og tale hen over hovedet på andre. Med denne form for foredrag løser man lidt op for denne knude fordi vi kom rundt om rigtig mange emner på relativt kort tid så der burde være noget for alle. Til gengæld var teorien ikke så dybdegående i de konkrete emner.

Hvis du var i København her til aften må du meget gerne svare på den evalueringsmail som skulle blive sendt ud. Det giver mig en chance for at gøre lære lidt om hvad der var godt og skidt. Du er også velkommen til at smide en kommentar her eller sende mig en mail.

posted on Tuesday, May 30, 2006 7:44:12 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Saturday, May 27, 2006

Nu nærmer VM sig jo med raske skridt - og på trods af manglende dansk deltagelse bliver det jo spændende. Hvis man ikke kan se alle kampene i fjernsynet er det jo godt at der andre muligheder for at følgende stillingerne. Udover et hav af sites på nettet - herunder mor - er der også et par spændende applikationer. Selv Microsoft har en applikation til fri download: Microsoft Soccer Scoreboard

vmscoreboard.jpg

Bemærk det danske RSS-feed i bunden :-)

Det er faktisk meget godt lavet - prøv det selv

posted on Saturday, May 27, 2006 4:04:28 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]
 Friday, May 26, 2006

Office 2007 beta 2 er jo over os som du sikkert har bemærket. Første skridt er at hente dyret ned og få det installeret, og næste skridt er at læse lidt om hvad man kan med den nye Office. Microsoft har lavet en 2007 Microsoft Office - Learning Portal som indeholder en hel masse information for almindelige bruger, IT-pro'er og udviklere - herunder en masse E-learning kurser og gratis E-bøger.

Hvis du skal kickstarte din viden om Office 2007 så kast dig over

http://www.microsoft.com/learning/office2007

posted on Friday, May 26, 2006 7:22:29 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Wednesday, May 24, 2006

Så lige at Local.live.com har opdateret til v3 (hvis du ikke kender det - så prøv lige - cooool), og opløsningen er sørme udvidet til vejniveau i Danmark. Lav en søgning som eksempel "raadhuspladsen, kobenhavn, denmark" eller klik her. Og set fra et udviklingssynspunkt er der virkelig nogle muligheder. Må finde tiden til at lege med på et tidspunkt :-)

posted on Wednesday, May 24, 2006 2:22:31 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, May 23, 2006

Beta 2 af Office er klar til download, og det samme er VSTO v3 Juni CTP.

posted on Tuesday, May 23, 2006 10:13:48 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, May 22, 2006

Jeg er i Århus i morgen eftermiddag med en Microsoft TechTalk omkring Visual Studio Tools for Office (samt anden Office-udvikling - herunder COM addins).

Slides kan findes her og mon ikke flere af nedenstående links bliver omtalt. Håber vi ses i morgen til et par spændende timer - tilmeldning kan ske her.

OPDATERING: Følgende tre links er tilføjet efter foredraget i dag:

posted on Monday, May 22, 2006 9:21:27 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]

På trods af af SP1 netop er frigivet til SQL Server 2005 fik de åbenbart ikke det hele med. Der er lige frigivet en hotfix til SP1. Se her.

posted on Monday, May 22, 2006 9:13:43 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, May 18, 2006

I går afviklede vi første del af foredraget som er omtalt i forrige indlæg. I betraktning af at der både var demonstration i København samt CL fodbold var der en del fremmødte, og jeg syntes det gik fint (det viser evalueringerne heldigvis også).

I går nåede vi indlede med en overordnet intro til .NET og VS (der var en del Java-folk) og designe en database (SQL Server 2005 Express) til vores linksystem med et par tabeller med tilhørende stores procedues og views (find databasen sammen med projektet).

Ovenpå tabeller, views og stores procedures fik vi lagt en kerne til (gennem Enterprise Library for at have en providerbaseret datalag) at tale med databasen. Der var som nævnt en del med Java-erfaring så kernen blev kodet i C#:

Der var jo ikke ubegænset tid så der mangler en del vigtige elementer i kernen - så som fejlkontrol, log, caching, sikkerhed/brugerstyring med videre. Mange af disse ting kan i iøvrigt med fordel implementeres gennem Enterprise Library.

Vi nåede dog at omtale og se versionstyring gennem SourceSafe samt dokumentation gennem NDOC/GhostDoc, ligesom vi fik banket en consolapp sammen til at teste kernen (den endte i vb). Du kan hente hele projektet nedenfor - men her er den vigtige del:

' Hent en enkelt kategori
Dim kat As Kategori = KategoriDataProvider.HentEfterId(1)
System.Console.WriteLine(kat.ToString)
System.Console.WriteLine()

' Løb alle kategorier igennem
For Each kat In KategoriDataProvider.HentAlle()
  System.Console.WriteLine(kat.ToString)
Next

' Ret en kategori
kat = KategoriDataProvider.HentEfterId(2)
kat.Navn = "Sport"
kat.Opdater()
'(eller)
KategoriDataProvider.Opdater(2, "Sport")

' Vis alle links i kategorier
For Each kat In KategoriDataProvider.HentAlle()
  System.Console.WriteLine(kat.ToString)
  For Each lnk As Link In kat.Links
    System.Console.WriteLine(vbTab & lnk.ToString)
  Next
Next

Console.ReadLine()

Du kan selv lege videre med kernen som du kan finde her

Firma.LinkSystem.zip (1,09 MB)

Den er pillet ud af source control og burde være klar til brug (inkl. database). Du skal dog muligvis tilrette referencer til Enterprise Library (filerne er med - ligger i /bin) og huske at tilrette referencen til databasen i app.config-filen i consol-applikationen.

Næste gang vil vi arbejde videre på systemet og se og implementere 

  • Unit test
  • En Web-brugerflade
  • En Web Service grænseflade
  • En WinForm-brugerflade

Afhængig af tiden kan vi muligvis forbedre kernen lidt med nogle af de overfor nævnte punkter.

Jeg har opdateret listen med links med noget af det vi snakkede om i går (fandt blandt ud af hvordan man omdøber en tabel i VS - længe leve Google. Se link). Vi ses i slutningen måneden til del 2.

LINKS

posted on Thursday, May 18, 2006 9:03:52 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, May 16, 2006

Sidder og forbereder mig lidt til i morgen hvor jeg skal tale for medlemmer af SAM-DATA og HK i København. Det er et lidt specielt arrangement fordi der i realiteten ikke er noget emne bortset fra .NET-udvikling hvilket jo må siges at være et stort emne, og der er heller ikke nogen slides - kun snak og kode. Der skal tales over to aftener af hver tre timer - den første i morgen og den anden d. 29.

Du kan læse om arrangementet her, men for fremtidig reference er den officielle beskrivelse som følger:

Live programmering i .NET med Michell Cronberg
Kun i København

Programmeringsteori på en sjov måde.

Kunne du tænke dig at se hvordan en professionel .NET applikation designes, kodes og testes - fra bunden? Så er dette arrangement lige noget for dig. Over to aftener er du i selskab med Michell Cronberg som udvikler en .NET applikation. Det eneste som ligger fast er en idé samt testdata - resten laves på stedet. Der vil blive benyttet forskellige .NET sprog og udviklet forskellige brugerflader.

På de to aftener vil du se en masse eksempler på forskellige aspekter af .NET-udvikling, og du vil blive præsenteret for en masse programmeringsteori på en sjov måde.

Der er ingen forudsætninger for deltagelse andet end en interesse i moderne applikationsudvikling. Hvad enten du er ny inden for programmering eller en erfaren programmør vil du få udbytte af arrangementet og samtidigt have et par sjove og interessante aftener.

Michell Cronberg er kendt for mange interessante og højt ratede foredrag gennem flere år for eksempelvis SAM-DATA og Microsoft, Han er Microsoft MVP og MCAD og har udgivet mange bøger og hæfter omkring programmering ligesom han er fagredaktør på månedsbladet Alt om DATA hvor han blandt andet styrer Kodekassen (www.kodekassen.dk). Du kan læse mere på www.cronberg.dk.

Kom og vær med til et par inspirerende timer med Michell Cronberg, men skynd dig at melde dig til - der bliver rift om "billetterne".

17/5 – kl. 18.00 – 21.00
29/5 – kl. 18.00 – 21.00

Beskrivelsen siger jo ikke meget, men ideen er at udvikle en applikation fra bunden i flere sprog (C# og VB) og med flere grænseflader (assembly, web services) og flere afsluttende brugerflader (console, WinForm, Web og måske Mobile). Jeg vil forsøge at udvikle applikationen så ”professionelt” som muligt ved at fortælle og vise mere end bare koden. Her er lidt om hvad jeg forestiller mig vi skal tale om og se demo af i de i alt seks timer (+/-):

posted on Tuesday, May 16, 2006 8:32:48 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, May 15, 2006

Der er et par stykker der har skrevet og nævnt at man ikke ud at videoen kan se hvordan man sætter batch-afvikling op i "External tools". Her er et dumb som burde gøre det helt klart:

executebatch.jpg

posted on Monday, May 15, 2006 10:29:34 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Sunday, May 14, 2006

Atlas/AJAX-kontrollerne begynder efterhånden at dukke op. Man forventer 100-150 forskellige kontroller på længere sigt og man er op på en 13-14 stykker indtil videre. Har du set online demo'erne? Der er altså nogen af dem der er kræs.

posted on Sunday, May 14, 2006 1:32:47 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, May 08, 2006

Holder en TechTalk i morgen hos Microsoft i Hellerup omkring VSTO.

Slides kan findes her

slidestechtalkvsto.zip (209,07 KB)

OPDATERET (jeg lovede at opdatere indlæg med disse):

Følgende links bliver sikkert nævnt:

posted on Monday, May 08, 2006 10:22:53 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]

Vi har netop lukket de sidste gæster ud efter en rigtig god weekend hvor vi har fejret at min ældste søn er blevet 3 år - utroligt som tiden går. Syntes lige jeg ville dele et par billeder af begivenheden ;)

kk31.jpg kk32.jpg

kk34.jpg kk33.jpg

Underteksten til billedet øverste til højre kunne være "yes - kompilering uden fejl ------ YES" men det var nu begejstning over en tegning i det så fremravende TuxPaint-tegneprogram (kan anbefales til alle med små børn).

Nå --- jeg skulle egentlig forberede mig til i morgen.... :-)

posted on Monday, May 08, 2006 10:05:41 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]
 Friday, May 05, 2006

Da jeg ved der er en del undervisere der læser denne blog vil jeg lige gøre opmærksom på at der er dukket en bog op som måske kan have interesse: Blogs, Wikis, Podcasts, and Other Powerful Web Tools for Classrooms. Umiddelbart tror jeg ikke (uden at have læst den) at bogen henvender sig til undervisere på de højere uddannelser - men læs eventuelt en længere anmeldelse her.

posted on Friday, May 05, 2006 9:33:23 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, May 04, 2006

MIX06 er lige blevet afviklet med en masse sessioner omkring fremtidens brugerflade - AJAX, IE7, WPF, MCE og så videre. Der er en hel masse spændende sessioner, og du kan se dem i wmv-format (samt slides mv) på

http://sessions.mix06.com/

posted on Thursday, May 04, 2006 2:48:46 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, May 02, 2006

Nogen gange kan det være en fordel at kunne afvikle projektrelaterede batch-filer (.bat) i Visual Studio 2005. Det kunne eksempelvis være at man gerne i et projekt ville kopiere filer med jævne mellemrum, pakke filer til en zip-fil og sende som en mail, flytte filer til serveren med FTP eller lignende. Til det brug kan man tilknytte simple bat-filer til et projekt og få dem afviklet af VS 2005, men det kræver at man opretter en genvej til command (cmd) som et eksternt værktøj.

Jeg har banket en hurtig (3 min.) screencast sammen der viser hvordan man sætte VS 2005 op til at arbejde med bat-filer, og viser et simpelt eksempel.

Screencast: Afvikling af batch-filer i Visual Studio 2005

Her er et dumb der viser selve opsætningen:

executebatch.jpg

posted on Tuesday, May 02, 2006 8:53:50 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]