Hos Microsoft Sverige gør man meget ud af at lave præsentationer til nettet med video, slides og demoer. Der findes en hel masse interessante videoer om .NET-udvikling - eksempelvis brug af TFS, ASP.NET2, DirectX, .NET3, opgradering, generiske klasser og meget mere.
Fordi det kommer fra MS Sverige og er rettet mod svenske udviklere er det naturligvis på svensk. Det kræver derfor at du er nogenlunde god til at forstå svensk for at få fuldt udbytte af det (bor man på sjælland og er over 30 er man sikkert vokset op med svensk TV og har derfor ikke de store problemer). Tror dog også at man vil få noget ud af det hvis man ikke har de store svensk kundskaber. Under alle omstændigheder syntes jeg du skulle hoppe forbi
http://www.microsoft.com/sverige/msdn/msdntv
og se hvad de har på plakaten - du vil sikkert blive overrasket over hvor mange præsentationer der er tilgængelige, og hvor mange emner de dækker. Et RSS feed kan også findes her - det var måske en ide til din reader? (det er ihvertfald i min).