Wednesday, August 23, 2006

Det tyder på at tidspunkter for Office 2007 release nu er låst. Produkterne bliver prissat i november og frigives ultimo 2006 (generelt tilgængelig primo 2007). Se her.

posted on Wednesday, August 23, 2006 8:22:55 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, August 17, 2006

Jeg har tidligere skrevet om hvordan MS Sverige bruger videoer til at formidle viden om .NET-udvikling. I England gør man det på en lidt anden måde - her er de såkaldte Nuggets (som i realiteten er en Screencast/webcast ligesom vi har hos MS DK) i høj kurs. Har lige være forbi siden og der er kommet en hel del til - prøv selv at se på

http://www.microsoft.com/uk/msdn/events/nuggets.aspx

Jeg har sagt det før, og gør det igen nu: Det er altså en forrygende måde at lære (ny) teknologi på.

posted on Thursday, August 17, 2006 4:10:43 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Wednesday, August 16, 2006

Der er fortsat mange (herunder mig) der "hænger" på den gamle Visual Studio i (en del) projekter. Hvis du/I også arbejder i 1.1 så er SP1 til VS 2003 netop frigivet i en 150 mb download. Læs mere her.

posted on Wednesday, August 16, 2006 2:46:22 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, August 15, 2006

I øjeblikket handler fremtidig .NET udvikling meget om Office 2007 - både på klient (alle Office-applikationerne) og på serversiden (Sharepoint), og der skal virkelig bruges noget tid på research og test hvis man skal være med når Office frigives. Og Office 2007 ikke det eneste område der rykker. I CLR'en er det de kommende versioner af C# og VB og på web er det især Atlas (og Sharepoint v3) hvor der sker noget, og nu melder ADO.NET sig gudhjælpemig også på banen med et nyt drop af den næste version. Skal man finde hovedpunkterne er det jo nok især ADO.NET Entity Framework og LINQ (så lige at vi nu kan tale LINQ mod dataset ;) der er interessante.

Hvis du (sikkert som de fleste) ikke har har tiden til konkret at hive dyret ned og ser hvad det kan - men gerne vil have et hurtigt overblik - så kan du i stedet sætte dette på ToDo-listen:

Problemet er selvfølgelig alt det andet som også står på ToDo ;-)

 

 

posted on Tuesday, August 15, 2006 10:39:31 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, August 14, 2006

September06Coverlg.jpgJeg har i flere år haft abonnement på Microsofts MSDN Magazine, og når jeg i undervisning eller under foredrag henviser til artikler fra bladet bliver jeg nogle gange mødt med et "MSDN Magazine - hvad er det?".

Bladet, der snart har levet i 7 år, består af artikler rettet mod udvikling - de sidste par år naturligvis hovedsageligt .NET., og der er virkelig guld at finde i artiklerne, hvoraf mange er skrevet af nogle af de tunge drenge.

Der er flere måder at læser artiklerne på. Jeg har i mange år haft et "rigtigt" abonnement så bladet kommer ind af døren 10-12 gange om året - så har jeg det med i toget, hængekøjen og karbadet. Men på http://msdn.microsoft.com/msdnmag findes bladet (og alle tidligere numre) også tilgængelig - både i HTML (også til udskrift) samt i en HTML hjælpefil. Der er selvfølgelig også et RSS feed så det er nemt at følge med i hvad der kommer af artikler.

Hvis du ikke kender bladet så gør dig selv en stor tjeneste at se hvilke artikler der er tilgængelige, og så vend tilbage med jævne mellemrum. Om du lave et rigtigt abonnement (det er ikke så dyrt) eller "bare" ser artiklerne på nettet er helt op til dig. Under alle omstændigheder er det er virkelig en god kilde til info om især .NET udvikling, og er en af de måder jeg holder mig opdateret på.

posted on Monday, August 14, 2006 10:06:18 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Wednesday, August 09, 2006

listening.jpgJeg har tidligere skrevet (begejstret) om stemmegenkendelse i Vista, og i går faldt jeg over en ny demo - denne gang ikke direkte fra en Microsoft præsentation. Hvis du har fem minutter så prøv lige at se hvad der er i vente - det er så effektivt og virkelig stof til eftertanke. Jeg kan eksempelvis ikke lade være med at tænke på hvordan mine børns skolegang vil forme sig (den første skal i skole om nogle år). Det bliver i hvertfald anderledes end da jeg gik i skole :) Man kunne jo forestille sig (nogen vil sige frygte) at det danske skrevne sprog vil se noget anderledes ud om bare 5 år - måden vi alle arbejder med computeren vil ihertfald tage en kraftig drejning er jeg overbevist om.

posted on Wednesday, August 09, 2006 8:54:57 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Friday, August 04, 2006

Som du sikkert ved sker der pt en hel masse omkring AJAX i ASP.NET - i Microsofts implementation kaldet Atlas - men det er ikke den nemmeste teknologi er forstå hvis man kommer med en ren "serverside" udviklingserfaring.

De fra ASP.NET så kendte og gode How do I-videoer (hvis du ikke kender dem så se endelige et par stykker) er udvidet med en del omkring Atlas-frameworket. Det er virkelig en nem og hurtig måde at få en god praktisk forståelse af Atlas. Når man har set videoerne (ca 10-15 min. pr stk) har man set hvordan det virker (og det er altså cool), og man kan så nemmere kaste sig over teorien.

Starter du fra bunden så se først

  1. Get Started with “Atlas”? 
  2. Get Started with the “Atlas” Control Toolkit?

og herefter nogle af de videoer relateret til konkrete kontroller. Find resten her.

Jeg er sikker på at du vil finde videoerne meget informative og en god måde at få et overblik.

Som sidebemærkning talte jeg med en af mine gamle kollegaer forleden som havde set en 3-4 Atlas videoer henover en weekend - ikke fordi han skulle udvikle Atlas-apps (han er arkitekt og en rigtig SOA freak), men fordi han var træt af at drengene i kantinen talte hen over hovedet på ham. Efter videoerne kunne han få lidt respekt ved UI-bordet ved at tale lidt om brug af CascadingDropDown Control Extender :)

posted on Friday, August 04, 2006 10:17:24 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, August 01, 2006

Hvis du ikke har prøvet de nye Office 2007 applikationer (Word. Excel, PowerPoint, Outlook, InfoPath, OneNote og så videre) har har du faktisk en mulighed for at se girafferne gennem en Citrix-plugin. Microsoft kalder det "test drive Microsoft Office" og det virker faktisk ret overbevisende.

Nysgerrig på den kommende Office - så prøv

http://www.microsoft.com/office/preview/beta/testdrive.mspx

officeTestDrive.jpg

posted on Tuesday, August 01, 2006 12:24:55 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]