Friday, November 30, 2007

Det gælder om at følge med hvor det sner - og det gør det altid hos Scott Guthrie. Se

.NET Web Product Roadmap (ASP.NET, Silverlight, IIS7)

om hvad der kommer til ASP.NET i løbet af foråret, source til .NET frameworket (hvor cool er det), om at SilverLight 1.1 er død men SilverLight 2.0 går i beta i foråret 2008, og nyt om IIS7.

posted on Friday, November 30, 2007 1:29:46 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, November 29, 2007

Der er dukket en ny 2008 version op af ReportViewer kontrollerne (WinForm og ASP.NET) - find dem her.

Hvis du ikke kender til kontrollerne bør du bruge lidt tid på at lære dem at kende - de er ret brugbare. Jeg lavede for et stykke tid siden et par screencast om dem som du kan finde her (nederst på siden), og du kan ligeledes finde med info på http://www.gotreportviewer.com/ (gammel 2005 version).

posted on Thursday, November 29, 2007 10:09:48 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, November 27, 2007

Som tidligere nævnt kræves der en opdatering af VSS for at kunne arbejde korrekt med VS 2008. Her er lidt mere information, men kort fortalt forventer man frigivelse af SP inden nytår.

posted on Tuesday, November 27, 2007 11:35:22 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Sunday, November 25, 2007

Hmmm - faldt lige over dette indlæg

VS 2008 users: remember to download the SourceSafe CTP

Vi har ikke helt størrelsen (eller ressourcerne) til at arbejde TFS, men har brugt SourceSafe i mange år. Skulle der være andre i samme båd der læser dette så skriv lige ovennævnte link på Todo-listen.

posted on Sunday, November 25, 2007 1:57:55 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]
 Wednesday, November 21, 2007

På CodePlex er AJAX Control Toolkit opdateret til den nye .NET 3.5 - både med og uden source:

AJAX Control Toolkit

posted on Wednesday, November 21, 2007 9:33:06 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, November 20, 2007

Som opfølgning på forrige indlæg omkring frigivelse af .NET 3.5 og VS 2008 kan jeg henvise til ScottGu's blog som har et indlæg i dag om frigivelsen. Her en del informationer omkring de forskellige versioner - herunder links til .NET 3.5 redist. og VS 2008 Express.

Se Visual Studio 2008 and .NET 3.5 Released

posted on Tuesday, November 20, 2007 12:01:25 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, November 19, 2007

VS 2008, .NET 3.5 mv er frigivet og ligger til download på MSDN. At det så allerede er gået op for en stor del af verdens .NET udviklere, og MSDN-serveren dermed pt er overbelastede, er vel ikke så overraskende ;)

Tilføjelse: Som Jakob så rigtigt skriver i sin kommentar så er det indtil videre kun Team Suite der er oppe, og det er ikke alle der har den i sit abonnement (tak Jakob)

posted on Monday, November 19, 2007 3:21:32 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [6]
 Saturday, November 17, 2007

Så er det ved at være op over - download fra MSDN tidligt i næste uge. Se her.

 

posted on Saturday, November 17, 2007 8:47:39 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, November 08, 2007

Nåede et par enkelte sessioner i dag, og er ved at lukke ned for at køre i lufthavnen. Den mest spændende var "The Next Release of ASP.NET – Significant Features Available Soon… (really soon) " med Matt Gibbs (ASP.NET Development Manager).

Han kunne for det første fortælle, at der inden jul kan findes en CTP på den næste version på http://www.asp.net. Det er en anderledes release end ASP.NET Futures (som har været tilgængelige et stykke tid). I CTP er der ryddet mere op, og den indeholder elementer som de forventer vil blive en del af den kommende version. Her er en smule af indholdet:

  • Der kommer nye interfaces så ASP.NET sider mv bliver nemmere at teste (mock) - herunder IHttpContext, IResponse, IRequest mv
  • Der bliver rettet en del kritiske elementer - herunder opdaterede kontroller (menu, valideringskontroller, treeview, webpart, listview mv). De opdateres forbi de benytter en ældre tilgang til AJAX
  • Det tyder på, at Astoria Data Services bliver implementet. Se her hvis du ikke kender til Astoria.
  • CTP indeholder diverse tilretning til scriptmanageren så den bedre kan håndtere browser history og back button. Der skulle også dukke en "Permalink" kontrol op
  • De ændrer måden scripts sendes fra server til klient (i dag sendes mange små scriptfiler - det bliver muligt at lave serveren samle scripts i en fil automatisk)
  • Der kommer et par Silverlight->ASP.NET kontroller - herunder en ret cool MediaPlayer kontrol
  • Der kommer en nyt projekttype der automatisk opretter et "dynamisk data site" (det kommer oprindeligt fra BLINQ som du måske kender til)
  • Model View Controller (MVC) bliver implementeret (se evt her) hvilket er ret interessant

Og så var der en del småting, men i bund og grund var der ikke rigtig nogle "store" nyheder - bortset fra at der altså nu kommer en CTP (hvilket er et tegn på at de forsøger at blivet lidt mere realistiske).


Gibbs leger lidt med en SilverLight MediaPlayer-kontrol.

Nå - jeg skal lige finde mit pas :) og så finde en taxa.

posted on Thursday, November 08, 2007 3:34:30 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]

ok - gik forbi Ask the Experts en gang til, og denne gang sad der en der lignede en der viste hvad der foregik. Det gjorde han også - han var en del af "projektet". Han kunne fortælle, at SP 1 til WSS og MOSS (32/64) er ude inden nytår (med mindre der "sker et eller andet"). Til gengæld måtte han ikke sige hvad der var i SP1 fordi det kunne blive pillet ud helt frem til et par dage før udrulning.

posted on Thursday, November 08, 2007 2:53:19 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]

I går fangede jeg som før nævnt Gerry O'Brien som er produktansvarlig for Microsoft certificeringerne - herunder Microsoft Certified Technical Specialist (MCTS). Jeg stillede ham forskellige spørgsmål omkring fremtiden for certificeringer, og her er hans svar:

MC: Hvilke certificeringer bliver tilgængelige efter at 3.5 og VS 2008 er frigivet?
GO: Vi har endnu ikke besluttet hvad vi gør med MCPD certificeringerne ifbm 3.5, men MCTS 3.5 certificeringerne kommer til at består af følgende nye test:

  • Microsoft .NET Framework 3.5 - Windows Presentation Foundation (70-502)
  • Microsoft .NET Framework 3.5 - Windows Communication Foundation (70-503)
  • Microsoft .NET Framework 3.5 - Workflow Foundation (70-504)
  • Microsoft .NET Framework 3.5 - ADO.NET (70-561)
  • Microsoft .NET Framework 3.5 - ASP.NET (70-562)

MC: Hvad med 70-536 (framework) - vil den blive erstattet af en anden test?
GO: Nej - 70-536 vil ikke blive ændret og vil fortsat være en del af MCTS certificeringerne

MC: Så for at blive 3.5 MCTS i en af de fem muligheder skal man bestå 70-536 og en af de fem nye test?
GO: Korrekt!

MC: Hvornår vil de nye test blive frigivet?
GO: Test relateret til 3.0 (WPF, WCF og WF) vil være tilgængelige i marts 2008 - de er i beta i øjeblikket. De resterende to (ASP og ADO) skulle være klar i april/maj - de går i beta i starten af de nye år.

MC: I den eksisterende web test (70-528) er der en relativ stor procentdel relateret til ADO og XML. Med den kommende 70-561 vil  data og XML elementer vel ikke være en del af den kommende 70-562?
GO: Det er hovedsagelig korrekt. ADO, LINQ og XML vil være dækket af 70-561, men der vil nu fortsat være lidt ADO/XML i 70-562.

MC: Vil der være nogle opgraderingstest fra en eksisterende MCTS 2.0 web til MCTS 3.5 web?
GO: Nej - alle skal tage 70-562, men det er jo også den eneste test fordi 70-536 fortsat kræves for MCTS 3.5, og 70-536 har man allerede hvis man er MCTS 2.5.

MC: Er der en URL hvor I giver besked når I ved noget mere konkret?
GO: Ja - http://www.microsoft.com/learning/vs2008

Efterfølgende prøvede jeg linket - men det er åbenbart ikke oppe pt!

En af de andre på standen kunne i øvrigt oplyse, at Microsoft Press forventer, at MCTS Self-Paced Training Kit til de forskellige test udgives nogenlunde samtidigt med at test frigives. Det har jeg dog ikke fået afdækket, men den ansvarlige MS Press fyr skulle også være her så jeg prøver lige at finde ham.

posted on Thursday, November 08, 2007 1:21:12 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]

Var forbi Ask the Expert-området for lidt siden, og der stod en fyr fra Sharepoint teamet og så ud til at kede sig. Jeg fik vækket ham op og spurgt ham om hvornår der kommer en SP 1. Hans øjne flakkede en del, og jeg kunne ikke rigtig tyde om det var fordi han ikke kendte oplysningen eller om han ikke måtte videregive den, men hans svar var at han "regnede" med at den kom i q1 2008. Direkte spurgt hvad den så indeholdt flakkede øjnene igen og han mumlede noget om en ny webpart manager der kan håndtere AJAX. Andet kunne han ikke oplyse, og det med den nye WPM viste vi jo godt i forvejen. Tror jeg må ned forbi igen lidt senere når der har været vagtskifte.

Nu var han så til gengæld vågnet op og begyndte at snakke en del om Microsoft Search Server 2008 og den gratis Microsoft Search Server Express. Den blev frigivet i går, og her er lidt info klippet fra Daniel Websters blog:

"While this new product (the two versions differ only in scalability) brings several new functionalities to the table, I want to just address one HUGE addition for those who are currently running just Windows SharePoint Service 3.0:  the ability to extend your search across multiple Site Collections, file shares, other Web sites and other databases as well as federate queries to other search engines for content you do not wish to crawl."

Se mere hos Daniel Webster og hos Microsoft.

I øvrigt hørte jeg for et stykke tid siden, at AJAX i web parts ikke er noget problem med SmartPart. Har dog ikke prøvet, men hvis du har gode erfaringer eller links er du velkommen til at smide en kommentar.

posted on Thursday, November 08, 2007 1:09:41 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]
 Wednesday, November 07, 2007

Dagen har været umådelig udbytterig med et par rigtig gode sessioner - primært om ASP.NET.

Startede med "Building Highly Scalable ASP.NET Web Sites by Exploiting Asynchronous Programming Models" hvor Stefan Schackow gik i dyben med ASP.NET threading (page, handlers, modules). Jeg har hørt ham en del tidligere på forskellige konferencer, og det er altid godt. Der var en del gode råd, men jeg bed specielt mærke i en "officiel" anbefaling om at bruge PageAsyncTask og RegisterAsyncTask i stedet for AddOnPreRenderCompleteAsync. Dels på grund af en bedre programmeringsmodel men også fordi PageAsyncTask kan håndtere parallel afvikling af opgaver. Han gode råd om async handlers var heller ikke af vejen.

(og nej - han er ikke en meget lille mand (slet ikke faktisk) -
det er bare et meget stort rum med tilhørende stort lærred og effektiv projektor)

Fangede en session med ham igen senere på dagen - denne gang "Hidden Gems in ASP.NET 2.0" som var lige så god som den første. Her var lidt af hvert:

  • Brug af ICallBackEventHandler som alternativ til ren AJAX
  • Brug af custom expression builders (eksempelvis <%$ valutakurs:EUR %> i markup)
  • Kryptering og dekryptering af web config gennem kode
  • Brug af page og control adapters til at overtage rendering (han kom med en ret kreativ demo hvor en page adapter blev brugt til at fjerne viewstate fra siden, og gemme den på serveren)
  • Udvikling af egne Custom Cache Dependencies (cool)
  • Brug af substitution kontrollen (eller Response.WriteSubstitution) til at slå små dynamiske huller i en output cachet side
  • Kreativ brug af virtual path provider til at hente sider fra andet end bare disken (eksempelvis en db)
  • Flere gode råd om session state og web farms
  • Global registrering af user controls
  • + en del mere

Syntes faktisk jeg har ret godt styr på ASP.NET2 men der var flere af punkterne som jeg har skrevet op på listen over ting man burde prøve ;) Fik taget nogle gode notaer og skal have banket noget eksempelkode sammen til undervisning og foredrag (samt evt her).

Lod mig sidst på dagen lokke af "Top Ten ASP.NET Scaling Tips" med Stephen Forte men det var for det meste spild af tid. Der kom dog lidt ud af det - herunder en anbefaling af YSlow, der er et web analyse værktøj fra Yahoo, en kraftig anbefaling af Model View Controller modellen og et par optimeringstip som vel ikke er så overraskende (i nogenlunde rækkefølge):

  1. Undgå ViewState
  2. Undgå Session state
  3. Brug Output caching
  4. Brug Fragment caching
  5. Brug SQL Server Notification Services

Den session ramte ikke helt forventningerne, men så fik jeg til gengæld skrevet det meste af dette indlæg.

Lige før frokost gik jeg til "Microsoft SQL Server 2005 Compact Edition in Action" med Steve Lasker (PM Tech Lead), og det uden på forhånd at vide meget om SQL Server 2005 Compact (faktisk ikke andet end at "det er da en mobile ting"). Det viste sig så at være meget andet end bare en "mobile ting". Den kan bruges (gratis) på desktoppen, og er ufattelig nem at bruge og distribuere (og med Click Once). For at bruge hans eget slide (som jeg muligvis ikke må - men tager chancen):

At lege med SQL Server Compact står meget højt oppe på listen (er faktisk allerede downloadet inkl. SDK - så er der måske lidt at slå de tre timer i flyet på vej hjem ihjel med). Den session var en rigtig "Wake Up and Smell the Flowers" sag.

Var nødt til at springe en enkelt session over i dag forbi jeg skulle have lukket en artikel til Alt om DATA, og klaret et par interview. Et af dem var med Gerry O'Brien som er produktansvarlig for Microsoft certificeringerne (herunder MCTS og MCPD). Jeg grillede ham en del omkring de kommende 3.5 certificeringer, og jeg var noget overrasket over hans svar. Laver et blogindlæg om det, men det bliver nok først når jeg retur i Odense.

I morgen er min sidste dag her i Barcelona - jeg har noget arbejde fredag jeg skal have styr på. Jeg kan lige nå et par sessioner om formiddagen (herunder - hvad kommer i den næste version af ASP.NET - viste du at der kommer en CTP i december?), og så er det afsted mod lufthavnen. At jeg tager hjem før tid passer mig faktisk meget godt, for jeg har desværre lige fået at vide at min yngste søn har fået skoldkopper (ikke så overraskende for vores ældste søn har lige haft), så jeg vil gerne hjem og hjælpe til.

posted on Wednesday, November 07, 2007 11:04:12 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, November 06, 2007

I dag var en standard TechEd-dag med sessioner fra 9:00 til 18:15. Det efterlader plads til fem af de såkaldte break-out sessions der kan sammenlignes med almindelige præsentationer ala sessioner på Mød Microsoft (5 kvarter).

Dagen blev startet med en WPF 3D visualisering session med en usædvanlige god demo der viste en "ægte" 3D graf med data fra Excel. Jeg er absolut ikke designer men kreativ data visualisering med WPF er virkelig interessant. Herefter skulle jeg egentlig til en Microsoft Sync Framework session, men endte af flere årsager til endnu en VSTO præsentation. Denne gang omkring de udvidede muligheder for databinding i VSTO 3.0. Demoen var både simpel og kompleks databinding (både læs/skriv) i Excel med flere forskellige muligheder for navigation - herunder i task pane og som en del af Ribbon. Sidstnævnte var ret cool, og med den nye Ribbon support i VSTO 3 blot et par linjers kode.

SilverLight (v 1.1) er naturligvis et af de "hotte" emner, og der er et par spændende sessioner. Jeg havde en enkelt SilverLight session i dag hvilket dog viste sig at være noget spild af tid. Han fik dog demonstreret et par keypoint i 1.1 - herunder native language support, brug af SilverLight usercontrols og muligheden for at man fra SilverLight kan "gribe" ud i den omkransende HTML og eksempelvis fange en (HTML) knaps click hændelse. I 1.0 kan man så vidt jeg ved kun komme den anden vej (fra HTML ind i SilverLight).

Jeg fik en ekstra chance senere på dagen til at høre en Sync Framework præsentation, og selv om frameworket kun er i CTP 1 (ny er dog på vej), og der derfor er laaang tid til release, så er det altså et spændende produkt. Jeg så straks tre senarier jeg må hjem og lege med (måske - hvis jeg får tiden - og har råd til at bruge tiden til "leg")

  • Tilføj Sync til en applikation der finder ud af hvornår en af vores biler (den ene er ikke så dyr ;) kommer inden for rækkevidde af vores trådløse net. Når det sker skal den sync'e mappen med mp3-filer til RAM drevene i bilerne (begge veje) så de altid er up to date. Med Sync er det et par linjers kode - virkelig (se SDK)
  • Rette vores mobile/smartphone "indkøbsseddel" applikation som pt fungerer ved at en indkøbsseddel kan hentes fra en web service, og hvis man markerer at man har købt en vare sker der endnu et web service kald. Problemet er, at en smart phone/pda ind i mellem falder af nettet (især i underetagen i den lokale kvikly) hvilket er noget rod. En ændring til applikationen så den bruger sync og dermed uden problemer kan gå offline med mellemrum burde være nemt nok.
  • Få gang i et projekt jeg har haft i hovedet et stykke tid. Det handler om at lave en per to per applikation jeg kan bruge når jeg underviser eller holde foredrag hvor folk selv har bærbare med og der er et trådløst net. Det er en længere historie, men da MS Sync kan håndterer per to per burde funktionerne pludselig blive nemmere at implementere. Hmm - skal ud og spise med drengene i aften, men måske hvis det ikke bliver for sent skulle jeg lege med lidt prototype kode??? (det er muligvis kun noget nørder forstår ;)

Du kan finde det officielle site på http://msdn.microsoft.com/sync.

Dagen sluttede med en session om ADO.NET Entity Framework som pt er i beta 2 og er (endnu) en abstraktion gennem en objektmodel over en data store (OR/M) - men her ikke nødvendigvis bundet til SQL Server (i modsætning til LINQ to Sql). Det har ikke direkte noget med LINQ at gøre, men man benytte LINQ to Entity hvis man er til LINQ eller bruge en separat syntaks (eSQL) til at fiske data. Gu' ve' hvordan datatilgang i .NET sker om fem år? Hvis udviklingen fortsætter bliver abstraktionsniveauet efterhånden så højt, at vi blot behøver tænke på hvad vi skal hente - så klare et framework resten. Se eventuelt her for download, og her for en Channel 9 video.

posted on Tuesday, November 06, 2007 3:05:47 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]

En af de mest frustrerende ting ved at være på TechEd er alle de sessioner man IKKE får set. De sidste par år er det løst ved en post conference DVD med alle sessionerne på video. Problemet har dog været, at det har taget en krig af tid før den er nåede frem med posten.

I år prøver de noget nyt "TechEd Video Library". Samtlige sessioner bliver optaget, og vil blive lagt på nettet senest en uge efter TechEd. Det er dog ikke alle der har adgang - kun TechEd deltagere. Videoer kan findes på "My event" siden. Hvis du er her nede så se den orange delegate bog under general information (bagerst).

 

posted on Tuesday, November 06, 2007 1:22:42 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [2]

Lovede lidt mere information fra TechEd.

Den største nyhed fra keynoten var uden tvivl at 3.5 kommer i denne måned. Det bliver rart endeligt at kunne arbejde med RTM bits. Herudover blev det annonceret, at den første CTP af Microsoft Sync Framework nu er frigivet. Microsoft Sync giver sync support til både nye og eksisterende applikationer, services og alle mulige former for enheder. Frameworket kan eksempelvis bruges til at implementere offline features, per to per kommunikation, og dele information over alle protokoller og alle typer af netværks konfigurationer. Du kan finde CTP her og læse lidt mere (og se lidt video) hos Steve Lasker.

Slutteligt oplyste ”Soma”, at de i forbindelse med Visual Studio 2008 ændrer licensbetingelserne så partnere kan bruge Visual Studio til alt muligt andet end at bygge applikationer til Windows platformen. Der blev vist en ret fed demo af en ”ny version” af VS som kunne bruge til at udvide World of Warcraft-spillet. Har ikke en meter forstand på spillet men kunne sagtens se pointen i at bruge VS (som altså er et ufatteligt effektivt udviklingsmiljø) til alt muligt andet end bare .NET applikationer (tilrettet designer, brug af property grid (egenskabsvinduet), intellicense, snippets og så videre).

Resten af dagen gik jeg i Office-mode – mest fordi jeg har en del Office (VSTO og OBA) foredrag og undervisning i 2008. Jeg så Christine Boyd’s  grundlæggende VSTO 3 session hvor de største nyheder blandt andet er

·         Ny designer til Ribbon

·         Ny programmeringsmodel (ikke mere behov for call backs)

·         Ny designer til Outlook Form Regions

·         Templates til både dokument- og applikations (add in) relaterede løsninger til 2003 og 2007

·         SharePoint workflow projekt

·         Bedre support til content controls (Word)

·         Ny sikkerhedsmodel med Click Once deployment muligheder (jubiiiiiii….)

·         Bedre support for gammel VBA kode

I øvrigt er VSTO 3 nu ikke længere et selvstændigt produkt – det er en del af VS 2008 Pro.

Alt i alt er VSTO 3 blevet er rigtig spændende produkt, og vi kommer til at høre rigtig meget om Office udvikling (både klient og server) i det kommende år. Der er dog en enkelt ting jeg ikke helt fatter.

I VSTO 2005 SE var der en del forvirring omkring brug af Custom Task Pane i en SDI (Word og OutLook) applikation, og der handlede især om problemer med at synkronisere en Task Pane til alle vinduer (eksempelvis flere åbne Word dokumenter). Det var noget rod, og krævede en del kode. Det havde jeg egentlig regnet med ville være løst i 2008. Man kan naturligvis ikke ændre måden Word og Outlook fungerer på (SDI er SDI), men en eller anden form for statisk hjælpe klasse eller lignende ville være rart. Desværre har man valgt at ”løse” problemet med eksempelkode i SDK’et – så problemet består.

Den sidste session i går blev Eric Carters (også VSTO teamet) præsentation ”Build an Office Business Application (OBA) in an hour”, og præsentationen satte en del på plads syntes jeg. Ikke selve koden for den var simpel nok, men mere OBA begrebet.

Han byggede en applikation med SharePoint på server siden (med en speciel content type, workflow, dokumentbibliotek, BDC mod en backend SQL Server, og kode der skaber både specielle subsites og tilhørende blog) og en VSTO Word løsning på klientsiden som skabte dokumenter (til content type’en) ved at hente data fra BDC gennem en web service. Han byggede det mere eller mindre fra bunden, og skrev koden på stedet, og det var nok en fejl. Ikke fordi han ikke kan kode, men simpelthen fordi det tager for lang tid. Han kunne sagtens have startet fra bunden og så ”klippet” koden ind de rigtige steder. Så kunne han have brugt lidt mere tid på at forklare koden i stedet for at skrive den. Men ideen med at starte fra bunden er rigtig god (det må jeg huske..), og han ved i den grad hvad han snakker om.

Jeg har endnu ikke helt styr på datoer med videre men regner med at jeg i løbet af et par måneder laver en TechTalk om OBA/VSTO hvis du er interesseret i emnet. Hold øje med http://msdn.microsoft.dk. Hvem ved – måske lader jeg mig inspirere af Eric Carter ;) Smid evt Jeppe en mail hvis der er noget specielt som er interessant.

Du kan også starte med OBA her.

posted on Tuesday, November 06, 2007 12:51:44 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, November 05, 2007

Sidder til keynote på TechEd i Barcelona sammen med et par tusinde andre og ville lige fortælle, at det nu er officielt at .NET 3.5 og VS 2008 bliver frigivet til MSDN i denne måned. Skal nok vende retur med lidt flere oplysninger senere.

Soma Somasegar på scenen.

 

posted on Monday, November 05, 2007 3:35:31 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, November 01, 2007

Så er der dukket nye videoer op omkring mulighederne med LINQ to XML i Visual Basic. Se VB teamets blog:

New Visual Basic LINQ to XML Videos Released! (Beth Massi)

 

posted on Thursday, November 01, 2007 10:51:54 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]