Efter et af mine sidste foredrag (mener det var i Århus) snakkede jeg med et par stykker omkring mulige systemer til versionkontrol, build, statistik mv. Vi snakkede især om Foundation Server og SourceSafe (her gripper det nok i et par stykker), men også lidt om SubVersion. Sidstnævnte kender jeg dog ikke meget til men lovede at jeg lige ville smide et link til en god screencast - når jeg kunne huske hvor det lige var jeg havde set den.
Nu er jeg kommet i tanke om det - det er jo vores alle sammen Morten Jokumsen som har lavet en rigtig god screencast som introducerer SubVersion, div klienter og i øvrigt også TeamCity (build server). Den er klart et kig værd hvis du ikke helt ved hvordan SubVersion mv fungerer. Hvis du er helt på bar bund syntes jeg du skal kaste dig ud i en installation på en Virtual PC eller lign. og lege lidt med det - så bliver du hurtigt klogere og ser lyset i løbet af kort tid.