Monday, June 30, 2008

Tiden op til en lang sommerferie er for mig altid noget mærkelig noget. Det sker ofte at jeg ikke har prioriteret og estimeret projekter rigtigt hvilket resulterer i, at jeg enten svømmer i stress op til ferien, eller pludselig har et par dage uden det store at lave. I år var det (heldigvis) det sidste, og jeg har de sidste par arbejdsdage slappet af og ryddet lidt op i bunkerne.

En af de ting der dukkede op var et projekt jeg gerne ville have lavet i starten af året for at få lidt erfaring, men måtte droppe det på grund af tidspres. Nu havde jeg så pludselig et par "gratis" dage og dem har jeg så blandt andet brugt på at få ført mit opringelige projekt fra idé til virkelighed.

Du kan se resultatet her - http://valuta.cronberg.dk

Det er en (gratis) VSTO 3.0 Add-In til Excel 2007 der har til formål at stille aktuelle valutakurser til rådighed i Excel 2007 på forskellig vis. Kurserne hentes fra Nationalbankens daglige XML fil.

menu

Du kan læse om funktionerne på ovennævnte site, men i bund og grund handler det om at indsætte og opdatere kurser på forskellig måde - direkte i Excel 2007.

Jeg har brugt et par dage på projektet hvilket jo egentlig er penge ud af vinduet, men der er flere grunde til at få det "lukket" og frigivet:

  • Jeg ville gerne lege noget mere konkret med VSTO 3.0 og VS 2008 - de sidste par måneder (eller faktisk det meste af 2008) har bestået af ASP.NET, WinForm og Mobile projekter eller undervisning i samme. Jeg manglede lidt hands on erfaring med VSTO.
  • Jeg ville gerne gøre mig nogle erfaringer med VSTO ClickOnce distribution, certifikater og MAGE (Manifest Generation and Editing Tool). Sidstnævnte var/er ikke en speciel behagelig oplevelse i øvrigt.
  • Jeg vil gerne have en ide om interessen for VSTO 3.0 løsninger til Office 2007? Måske med dette projekt bliver jeg lidt klogere om nogle måneder.
  • Jeg har en del undervisning og foredrag om VSTO/OBA i løbet af efteråret (heunder en Microsoft TechTalk i øvrigt) så jeg kan bruge projektet som reference.

Så alt i alt er det ikke to dage i vasken men lidt investering af tid for at få lidt erfaring og viden.

Jeg må være ærlig at sige at det er gået lidt stærkt. Jeg har forsøgt at gøre det rigtigt selv om det i sådan et lille enkeltmandsprojekt slet ikke er nødvendigt. Men det er vigtigt at få erfaringer på så mange områder som muligt, så selv om det er få linjers kode der ligger bag, så er der brugt unittest, sourcecontrol, buildserver og bugtracking :) Det hele er overkill så det basker, men alligevel syntes jeg faktisk jeg er blevet en del klogere (buildserver, VSTO publish, certifikater og MAGE har blandt andet kostet en del kopper sort kaffe).

Nu går jeg ikke ud fra at læsere at denne blog har den store interesse i at kunne få adgang til aktuelle valutakurser i Excel 2007 (du er dog naturligvis velkommen til at hente og bruge det), men jeg ved der er mange der har VSTO interesse - så jeg havde forestillet mig at dele lidt ud af erfaringerne i løbet af efteråret. Især ClickOnce har været en positiv oplevelse indtil nu - nu må vi så se om brugerne også syntes det ;)

Jeg er væk et par uger fra i dag - så jeg holder lige en pause fra "bloggeriet" (med mindre der dukker noget meget spændende op). Ha' en god sommer.

posted on Monday, June 30, 2008 2:06:54 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]
 Thursday, June 26, 2008

Skal du lige have lidt læsestof med på ferie så har Karl Seguin netop frigivet sin "The Foundation Of Programming" som en gratis e-bog. Find den her.

Indholdsfortegnelsen viser der er stof om design patterns, unit testing, mock objects, memory management, object relational mapping og meget mere. Har ikke læst den - men den står på listen. Anmeldelser er velkomne som kommentarer ;)

posted on Thursday, June 26, 2008 7:54:26 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Wednesday, June 18, 2008

Jeg har det sidste års tid kørt en del kursister igennem til en Microsoft (MCTS) Certificering - både i eget regi, på Teknologisk Institut og for SAMDATA. De fleste har valgt at gå til test med det samme, og de fleste af disse har bestået første gang.

Der er dog så vidt jeg ved fortsat nogle stykker som mangler at tage en ny test, og alle jeg har været instruktør er blevet anmodet om at tilmelde sig Microsofts "Free second shot" program som gav mulighed for, at man kunne gå gratis til test nr. 2 såfremt man ikke bestod den første.

Nu er dette program ved at løbe ud - så hvis du endnu ikke har været til din 2. gratis test så er det ved at være nu. Her er reglerne:

  • Du skal have være tilmeldt programmet inden du tog 1. test
  • Du skal have taget den 1. test inden 31. maj
  • Du skal tage 2. test inden 30. juni

Det er det sidste punkt som er vigtigt - du har omkring 2 uger til at få taget testen. Yderligere skal du ikke forvente at kunne booke en test hos eksempelvis Teknologisk Institut til afholdelse inden for et par dage - så jeg vil foreslå at du allerede nu komme ud af starthullerne og får booket en test til sidst på måneden (husk at oplyse test udbyderen at det er en second shot test).

Hvis du har haft mig som instruktør, og endnu mangler en test, og du velkommen til at smide mig en mail. Så skal jeg sørge for at du bliver så opdateret som muligt.

posted on Wednesday, June 18, 2008 9:30:13 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, June 16, 2008

Hvis du er MOSS udvikler har du sikkert set det - men for en god ordens skyld: Visual Studio 2008 Extensions til WSS/MOSS v. 1.2 er blevet frigivet i starten af denne måned. Her finder man nye Project og Item templates, samt en Solution generator.

Find den her.

Og medens vi snakker SharePoint - denne bog må jeg hellere få fingerne i når den er klar:

image

Læs om den her (blog) og her (MS Press), og find den billigst her.

posted on Monday, June 16, 2008 8:47:44 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, June 10, 2008

Det måtte jo komme - og det er ret imponerende. En (tysk) Silverlight-applikation med indhold omkring EM

http://euro08magazin.sport.msn.de/

  • Overblik
  • Billede
  • Statistik
  • Mål i 3D fra forskellige vinkler
  • mv

Det er ret cool lavet - prøv selv

image

posted on Tuesday, June 10, 2008 12:39:02 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]

For dem der følger lidt med i Office 2007-udvikling er der lidt interessant nyt. Den endelige version af Open XML SDK'et forventes frigivet i dag eller i morgen. Find den her

http://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=120908

(pas på det ikke er det gamle April SDK du henter - den endelige version er ikke frigivet i skrivende stund).

Med SDK'et har du ved hjælp af API'er nemmere ved at arbejde med Open XML dokumenter. Der er ligeledes en del dokumentation og eksempler.

posted on Tuesday, June 10, 2008 9:10:36 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Saturday, June 07, 2008

Et kort indlæg fra en ellers ferieramt blog - Silverlight 2 beta 2 er klar. Se her for yderligere oplysninger.

posted on Saturday, June 07, 2008 3:38:14 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]