Sunday, August 31, 2008

Hurtigt indlæg om en af de ting ASP.NET udviklere diskuterer en del i øjeblikket - ASP.NET MVC. På CodePlex er Preview 5 netop frigivet til download, og der er både helt nye features og forbedringer. Find den her (husk at afinstallere tidligere versioner først):

http://www.codeplex.com/aspnet/Release/ProjectReleases.aspx?ReleaseId=16775

posted on Sunday, August 31, 2008 8:19:38 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, August 28, 2008

Som du sikkert ved så er .NET Client Profile en del af .NET 3.5 SP1 og kan bruges i forbindelse med deployment til klienter hvor man ikke ønsker det fulde .NET framework indstalleret. Hvis du vil have en hurtig demo så se denne screencast

WPF, ClickOnce and the .NET Client Profile

af Mike Taulty.

posted on Thursday, August 28, 2008 10:13:49 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Monday, August 11, 2008

Så - endelig skete det - SP 1 til version 3.5 er frigivet. Se et langt indlæg på Soma's blog. I denne service pack finder man en hel masse tilretninger og udvidelser, herunder en del nye AJAX og ASP.NET features og den længe ventede frigivelse af ADO.NET Entity Framework og ADO.NET Data Services. Der er ligeledes nye kontroller, bedre javascript support i VS, og bedre WPF designere. Der er ligeledes en del forbedringer til Team Foundation Server.

Der er kun en vej -> http://go.microsoft.com/?linkid=9330986

posted on Monday, August 11, 2008 7:44:21 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Sunday, August 10, 2008

Lige en kort information - hvis du gerne vil blive en af de første MCTS (Microsoft Certified Technology Specialist) i ASP.NET 3.5 så er det NU du skal på banen. Testen (70-562) er netop frigivet i endelig version (den har været i beta et stykke tid) og kan tages rundt på landets testcentre. Så hvis du allerede har 70-536 så kan du altså nu opdatere (eller afslutte) din MCTS i .NET 3.5. Held og lykke!

Jeg har selv en del planer med at hjælpe folk til at bestå 70-562 - både hos SAM-DATA hvor jeg står bag et forløb i efteråret (se mere her) og hos Teknologisk Institut hvor jeg er instruktør på et TTL forløb fra november (se mere her). Yderligere er jeg blevet anmodet en del gange om at lave et "fra 70-528 til 70-562" kursus, der udelukkende handler om at opgradere sin MCTS til 3.5 (70-528 var den gamle ASP.NET 2.0 test og 70-562 er den nye ASP.NET 3.5 test). Jeg har ikke helt besluttet i hvilket regi dette kursus afholdes i - men jeg skal nok lige give et pip her på bloggen når jeg ved noget mere. Du er også velkommen til at smide mig en mail hvis du bliver utålmodig ;)

posted on Sunday, August 10, 2008 11:44:05 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Saturday, August 09, 2008

Hvis du er en af de mange .NET udviklere som har hørt om Visual Studio Tools for Office (VSTO) men ikke lige har fod på hvad det konkret kan bruges til, og hvordan man kommer i gang - så er der et foredrag som muligvis er interessant for dig. Jeg er taler på en Microsoft TechTalk i september med følgende beskrivelse:

"VSTO (Visual Studio Tools For Office) er nu I version 3.0, og er efterhånden blevet en rigtig interessant og spændende applikationstype for mange .NET udviklere. Med VSTO er det muligt at skabe såvel dokument- som applikationsrelaterede (også kaldet Add-In) løsninger til Office applikationer som Word, Excel, Outlook med videre. Men hvad gemmer sig bag VSTO?  hvad kan man konkret bruge det til? og hvordan kommer man i gang med VSTO-udvikling? Det er nogle af emnerne for denne TechTalk, og du kan forvente 75 minutter med grundlæggende VSTO information krydret med en masse demoer i Visual Studio 2008. Denne TechTalk er rettet mod udviklere som ikke kender meget til VSTO-udvikling og gerne vil i gang (level 200). Taler er Michell Cronberg som du kan læse mere om på http://blog.cronberg.dk/om."

Foredraget afholdes 17. september hos Microsoft i Hellerup. Du kan læse om foredraget her og tilmelde dig her. Indtil videre afholdes denne TechTalk kun i København, men hvis du er interesseret i at jeg kommer en tur til Århus så smid en mail til Rie. Hun kan orientere dig om planerne i Århus.

Jeg lukker ikke agenda før i September så hvis du har nogle forslag eller ønsker til indhold er du velkommen til at smide mig en mail.

posted on Saturday, August 09, 2008 12:49:08 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Thursday, August 07, 2008

For dem der ikke har set det - SQL Server 2008 er nu endelig frigivet (RTM) - og skulle ligge klar til download på MSDN. Så er der ikke nogen undskyldning længere.

posted on Thursday, August 07, 2008 9:09:44 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]