Wednesday, January 28, 2009

I dag blev ASP.NET MVC 1.0 frigivet til download i version 1.0 RC (Release Candidate). Det skulle være den sidste release inden endelige 1.0 som forventes i næste måned – så det er ved at være tæt på.

Du kan læse mere på ScottGu’s blog.

posted on Wednesday, January 28, 2009 9:05:37 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Wednesday, January 21, 2009

Til orientering er Microsoft Web Platform Installer version 1.0 frigivet i endelig version. Du kan finde det her. Med dette værktøj er det muligt at installere hele Microsofts web platform – herunder

  • Internet Information Services (IIS) 5.1 (XP SP3)
  • IIS 6.0 (Windows Server 2003 SP2)
  • IIS 7.0 (Windows Vista SP1 og Windows Server 2008)
  • SQL Server 2008 Express
  • .NET Framework 3.5 SP1
  • Visual Web Developer 2008 Express SP1

Se produktet inden du skal sætte ASP.NET op næste gang!

posted on Wednesday, January 21, 2009 8:58:01 AM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Saturday, January 10, 2009

I starten af december skrev jeg et indlæg omkring et eventuelt behov for info om MCTS 3.5 ASP.NET certificeringen for udviklere der allerede har den gamle ASP.NET 2.0 eksamen. Med indlægget var et link til en undersøgelse med et par spørgsmål, og jeg lovede lige at give et prej om udfaldet.

De besvarelser som er kommet indtil nu viser tydeligt, at der er interesse om eksamen – her er et par udtræk:

  • Til spørgsmålet “Har du en interesse i at få hjælp til at blive opgraderet fra Microsofts 70-528 test (ASP.NET 2.0) til 70-562 (ASP.NET 3.5), og er du med på at denne hjælp koster noget? Hvis du svarer nej behøver du ikke besvare de resterende spørgsmål.” svarede ca 75% ja.
  • Til spørgsmålet “Hvilke typer af undervisning vil være interessant for dig? Ligegyldig hvilken form der ønskes vil alle nye emner i 70-562 ift. 70-528 blive gennemgået, og der anbefales en læseplan samt gives forslag til bøger med videre. Slutteligt gives naturligvis en del tips relateret til 70-562.” svarede ca 20% at de ønskede et foredrag, ca 50% at de ønskede et decideret heldags kursus med klasseundervisning (eksempelvis 2 dage), ca 30% at det ønskede et decideret kursus med klasseundervisning om aftenen, ca 50% at de ønskede et online kursus (det var muligt at vælge flere svar)
  • Til spørgsmålet “Hvis du er interesseret i et decideret kursus eller et foredrag - hvor kunne du tænke dig det foregik?” svarende ca 60% København, ca 21 % Odense, ca 32% Århus og resten var fordelt over resten af landet
  • Til spørgsmålet “Hvornår kunne du tænke dig at starte kurset/deltage i foredraget?” svarede ca 70% snarest muligt.

Konklusionen må være, at der er interesse og at mange ønsker decideret klasseundervisning og nogle vil gerne have et e-learning kursus.

Mange tak for jeres deltagelse – det har givet et fint billede af interessen. Jeg kører pt et fuldt seks dages forløb på Teknologisk direkte rettet mod 70-562 (som eksamen hedder), og skal lige have deltagerne godt igennem til eksamen inden jeg tage stilling til hvad jeg gør fsva et opgraderingskursus for udviklere med den gamle 70-528. Men jeg skal nok vende retur.

Hvis du ikke kan vente med at blive en del af den meget lille gruppe af udviklere der er MCTS i ASP.NET 3.5 – så smid mig en mail ;)

posted on Saturday, January 10, 2009 10:15:30 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [0]
 Tuesday, January 06, 2009

Lige et hurtigt indlæg om andet end kode ;)

Det er godt nok meget begrænset hvor meget jeg får set fjernsyn, men jeg prøver at vælge få programmer ud og så følge dem.

Et af de programmer jeg har været glad for at se var Mik Schack’s Hjemmeservice på DR2, men han blev vist nok “gået” ifbm nedskæringer og har holdt en lang pause. Nu ser jeg til min glæde at han er på skærmen igen – denne gang på DK4 – så “Mik Schacks Public service” er nu listen sammen med Beck og Livvagterne.

Hvis det har nogen interesse så kører første afsnit stadig i rotation, og andet kommer vist på i næste uge.

posted on Tuesday, January 06, 2009 12:28:56 PM (Romance Standard Time, UTC+01:00)  #    Comments [1]