Console App skabelon til .NET 6

Som bekendt er VS 2022 frigivet og med den følger den nye “simple” skabelon til en konsol applikation. I forbindelse med undervisning er det ikke nødvendigvis en fordel ikke at være opnærksom på namespace, using og en statisk main-metode. Derfor har jeg banket en foreløbig vsix-fil (Visual Studio Extension) sammen med to klassike templates til .NET 6 og C# 10. Den kan du finde på GitHub.

Efter installation (luk VS og dobbeltklik på vsix-fil) kan de nye skabeloner findes ved at lede efter “classic”.